Det er skønt at fordybe sig i en hobby, uanset om du kaster dartpile, suser afsted på cyklen, spiller fodbold eller løber i naturen. Men selv den mest elskede aktivitet kan nogle gange resultere i ømhed, spændinger eller smerter.
Måske kender du fornemmelsen af ømme skuldre efter et intenst dartspil, stive ben efter en lang løbetur eller en stikkende smerte i knæet efter en fodboldkamp. Få her gode råd til at lindre smerterne.
Når kroppen føles øm og træt, er det vigtigt at reagere hurtigt og give den de bedste betingelser for at restituere. Efter fysisk aktivitet kan musklerne føles stramme og ømme. Et godt råd er at afsætte tid af til at lave rolige strækøvelser, der løsner kroppens muskler op. Hvis du fx har spillet dart, kan stræk for skuldre, nakke og arme gøre underværker.
Har du været på en løbetur, vil stræk for baglår og lægge hjælpe med at mindske muskelømhed. Lår- og benmuskler, der føles hårde eller ømme, kan have stor glæde af recovery boots, der øger restitutionen markant. På den måde kan hurtigere komme dig efter en hård træning eller kamp.
Nogle gange kan smerter og ømhed kræve, at du holder en pause fra din sædvanlige aktivitet. Men det betyder ikke, at du skal undvære at være aktiv. Du kan i stedet prøve kræfter med vandreture, pilates, yoga, svømning eller cykling på motionscykel.
Cykling på motionscykel er en god aktivitet, hvis du døjer med knæ- eller fodsmerter, da belastningen er lav. Yoga og pilates kan være med til at løsne op i spændte muskler og styrke din kropsholdning. Ved at give kroppen tid til at restituere og vælge alternative aktiviteter, kan du undgå at forværre smerterne og stadig nyde glæden ved at være i bevægelse.